Tilbage til blokpolitik?

Når jeg sidder og skriver det her, er det den 15. feb. 2026, og hvis man spørger mig, er der ikke lang tid til, at der bliver udskrevet valg af Mette, men hvordan skal man holde på magten over i rød blok, og hvordan vil man generobre magten i en blå og borgerlig blok. Alt det her med blokpolitik er jo noget, der har været lige siden vores demokrati blev en ting, men her i den her valgperiode har der været udforsket lidt i forhold til den regering, der er blevet dannet. Der er blevet kørt en politik over midten, hvilket vil sige, at det ikke kun er en rød eller blå regering, men at man har fundet sammen på tværs af farve og politiske synspunkter, og det var faktisk en flertalsregering, som faktisk ikke altid er en selvfølge.

Regeringen har under perioden været under massivt pres fra kollegaer inde på Borgen. Man mente ikke, at der kunne blive ført ordentlig politik, når det simpelthen var så bred en regering. Regeringen blev mindre og mindre, som tiden gik, og står nu tilbage i skrivende stund som en SVM (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, red.), men hvad så nu, når der snart bliver udskrevet valg? Er det så tilbage til det, som man kender, god gammeldags blokpolitik? S skal væk fra V, og V skal væk fra S, men hvad med M, Moderaterne? De er lidt af en dark horse i det politiske spil, for det ser ud til, at det bliver dem, der kan afgøre, hvem der skal blive Danmarks næste eller fortsatte statsminister. Både rød blok og blå blok har faktisk brug for de mandater, som M har, så man kan ikke bare gå udenom Lars Løkke, hvis det skal være til sin fordel, og han kunne potentielt gå begge veje. Det er bare, hvem der tilbyder ham mest.

Men hvad er det så, der betyder mest for ham, og hvem kan tilbyde det?

Hvis han fortsat giver sin støtte til den røde blok, også efter et valg, hvor regeringen ikke går over midten, så vil man da tænke sig, at Socialdemokratiet og Mette vil lade ham fortsætte på en af de tunge ministerposter, og det bliver nok, at han får lov at fortsætte som udenrigsminister, bare i en rød regering nu. Men hvad ville en blå blok så give Løkke? Hvilke kort har de på hånden? Det kan jo også godt være en ministerpost, men nok også en dårligere en af slagsen.

Blå statsminister?

Det store spørgsmål i en kommende valgkamp er, om blå blok kan finde sammen, men også om de kan finde en statsministerkandidat, som gider at tage ansvaret på sig. Den eneste, der faktisk har meldt sit kandidatur, er Lars Boje, som man med al respekt ikke rigtig kan se som et seriøst bud ovre fra blå blok. Hans parti er ikke engang inde i Folketinget endnu, så at sende ham afsted til statsministerstolen ser jeg slet ikke som en mulighed, og det tror jeg ikke, der er særligt mange, der gør, men hvem så? Det må jo være vores siddende forsvarsminister, Troels Lund fra Venstre, der må tage det på hans kappe. Det er da også det mest realistiske bud, der er. Ellers skulle det være Alex fra Liberal Alliance, som jo faktisk i de seneste meningsmålinger ligger over Venstre i mandater og procenter, men nej, det virker ikke til, at det er noget, han vil tage på sig. Jeg tror heller ikke, at partiet er af stor nok kaliber til at ville kunne håndtere at sidde på statsministerposten.

Skulle det så være Mona Juul fra det Konservative, det virker bare heller ikke til, at det er noget, hun kan gøre lige nu selvom hun sikkert godt ville. Hun er i gang med at opbygge partiet igen efter masser af nedture, der lurer i den mørke fortid efter de tabte sidste valg til Mette og den daværende partiformand i Venstre Jacob Ellemann-Jensen med deres daværende partiformand Søren Pape, som senere tragisk gik bort efter valget, så hun har haft nok at se på. Så alt er lidt oppe i luften.

Sammenhæng uden sammenhold?

Men hvad nu, hvis der kommer klarhed i blå blok, og den næste statsministerkandidat hedder Troels? Kan de så indbyrdes i partierne finde sammen og tælle til 90? I de nye meningsmålinger, der er kommet, kan de faktisk heller ikke med Lars Løkke og Moderaterne. Så kan de kun tælle til 88, selvom de faktisk har Løkke med, men som man ved, går det op og ned i showbiz, så man skal ikke være alt for sikker, hvis man er S-mand eller kvinde.

Men hvis man antager, at de finder de sidste 2 mandater fra et rødt parti i løbet af valgkampen, er der jo åbent spil igen. Meningsmålingerne svinger jo meget, og man vil aldrig kunne antage det med nogen former for garanti, men det er et øjebliksbillede.

Morten Messerschmidt – Lars Løkke

De 2 gamle politikere, som står øverst nævnt her, er ikke helt gode venner. Morten, som er partiformand for DF, har faktisk sagt, at han ikke vil have noget at gøre med Løkke i en kommende forhandling om mandaterne på valgnatten eller i en måske kommende blå regering. Det er jo lidt kritisk for resten af holdet på den blå side, fordi de har jo brug for begge partier angiveligt, hvis man tager udgangspunkt i meningsmålingerne, så der skal findes et kompromis, hvis de skal have begge med.

Altså, de kan jo altid få Morten med, fordi han jo er helt blå, men Lars Løkke bliver svær. Han er jo lidt af en vært og faktisk blevet lidt mere lun på det røde på hans ældre dage. Han sidder jo også i regering med S lige nu, så jeg ser det svært for Løkke og Moderaterne at gå med, hvis der er for mange gnidninger og krav fra blå blok. Så tror jeg hellere, han vil blive hos hans socialdemokratiske venner, som ville kunne give ham en flot post i en rød regering.

Rød dit og blå dat hvor er de borgerlige?

Nu har jeg snakket meget om de blå og de røde partier, men hvad med de borgerlige, eller rettere sagt Det Konservative Folkeparti, som der i disse dage er anført af Mona Juul, men hvor står de overhovedet i den her debat om statsministerposten? Er det noget, de vil? Er det noget, de kan? Eller er de ikke store nok?

Hvis vi skal svare på alle de her spørgsmål, er vi nødt til at gå lidt tilbage i tiden, faktisk tilbage til det sidste folketingsvalg for 4 år siden. Det var en stille og rolig dag som altid inde på Borgen, da Mette Frederiksen stiller sig op på talerstolen i den historiske sal og udskrev valg på baggrund af en trussel om et mistillidsvotum med spidsen peget mod Mette og Socialdemokratiet. Det var noget, som Det Konservative var meget glad for. De var endelig klar til at skulle kæmpe om posten, ikke bare i en regering, men som regeringsdanner. De havde deres bykonge på deres formandspost, Søren Pape Poulsen. Han var den helt rigtige til jobbet, og de havde endelig en chance for at kunne vinde valget, eller i hvert fald være med i løbet.

Men sådan gik det ikke helt. Det endte med simpelthen at blive for meget for ham. Han sjuskede steder, han ikke skulle, og han sagde ting, som han ikke skulle. Nogle af de ting, som der kostede ham dyrt i valgkampen, var, at han kom til at kalde ”Grønland Afrika på is”, som der næsten gjorde, at han tabte det hele lige der. En kæmpe debat blev sat i søen, efter han sagde det, og det var svært for ham rigtig at få sagt noget andet, som man ville huske ham for under valgkampen. Det siger jo også noget, at jeg så det valg, da jeg var 12 år gammel, og det citat er det eneste, jeg kan huske, han fik sagt.

Han endte med at tabe valget til Mette, og lige derfra startede en nedadgående spiral for Konservative, som der endelig var klar til kamp, men nu kun var klar til kamp mod sig selv. Den 2. marts 2024 dør Søren Pape Poulsen som følge af en hjerneblødning. Hele den politiske verden står stille. Der bliver mistet en af de største og mest definerende personer i dansk politik, men også for Konservative. Det sker meget pludseligt, og Søren når kun at blive 52 år, meget tragisk.

Det Konservative prøver i dag lidt at samle sig selv igen og prøver at finde en form for identitet, og det er nu Mona Juuls opgave, som der tog over formandsposten, og jeg tænker personligt ikke, at de er klar til at gå efter den store post og det ansvar, der hører med. Lige nu ligger de på en 6. plads i den nye meningsmåling, hvis der var valg i morgen. Det er ikke helt godt, at et parti, som der altså sad på statsministerposten fra 1882-1993, men de er i fremgang, så mon ikke de kan mønstre nogen til posten om 4 år igen.

Hvad bliver mærkesagerne i en kommende valgkamp?

Der er mange spekulationer om, hvad mærkesagerne kan være, og hvad hovedemnet/hovedemnerne bliver. Lige nu bliver der fremsat mange udspil af den siddende regering, som der skal være nogle af hovedemnerne i en valgkamp, men hvilken sag bliver så den, der for alvor bliver ført valgkamp på? Bliver det folkeskolen, som Socialdemokratiet virkelig lægger pres på og kommer med helt vildt mange forskellige udspil og planer lige om det emne? De vil have, at der skal indføres en såkaldt ”lilleskole”, som der skal få sænket loftet i klasseværelset fra nogle af 26 elever til 14 elever i de små klasser, altså 0-4. Det er jo en mærkesag, alle kan lide på en eller anden måde. Folk vil jo gerne deres børn det bedste, og flere penge til folkeskolen hjælper jo, men hvor skal pengene komme fra? Det er det, som de får kritik for lige nu. Der skal findes en hel masse nye lærere, som der i forvejen er svært, men man mener fra Socialdemokratiet, at der vil komme flere lærere, hvis der ikke er så mange elever i klasserne, så det er nemmere at styre, og så man kan få undervisningen igennem.

Så det er et af de mere bløde emner. Der er et af de helt nye emner, der er kommet, som er lidt mere skarpt og brandfarligt, nemlig beskatningen altså en ny form for skat af boliger og investorer i boliger, specielt i København og de store byer, men det er et meget farligt emne, som ingen rigtig vil snakke om, og slet ikke op til en valgkamp. Det er ikke rigtig noget, der er så mange vælgere i, men man kan virkelig miste mange vælgere, da man gør boligmarkedet rigtig usikkert, fordi alle er bange for at miste værdien i deres bolig.

Hele debatten udspringer af, at det er alt for svært for unge og de almene arbejdere som læger og skolelærere at få en lejlighed tæt på deres arbejde, fordi det simpelthen er alt for dyrt bare at komme ind på markedet, fordi der er nogle gamle mennesker, der har købt det rigtige hus til den rigtige pris for rigtig mange år siden. Det er et stort problem, som der sikkert vil blive ført en del valgkamp på, specielt af ungdomspartierne. Det er jo lidt de gamle med alle pengene mod de unge, så det ville passe perfekt ind i en ungdomssag.

Og der er mange flere mærkesager. Det kunne også godt være noget som rent drikkevand for at tage noget helt andet. Det er der også store problemer med lige nu, så en evt. ”svinevalgkamp” kunne gå hen og blive aktuel. Vi må vente og se, hvad det hele ender med.

Rødregering med S i spidsen?

Grunden til, at jeg skriver rød regering og ikke rød statsminister som i den anden overskrift, er, fordi der jo faktisk i rød blok er en kandidat til posten, der faktisk godt bare kunne tænke sig at fortsætte, og det er jo Mette Frederiksen, og det ligger jo også til, at det skal være hende, der skal være regeringsdanner, men som vi snakkede om i det andet afsnit, alt det der med, at der skulle være splittelser mellem partierne i samme blok, så lad os se, om der også er noget at komme efter ovre i rød blok.

Er der en Løkke-Messerschmidt-situation, der evt. ville kunne spænde ben for en regering? Man kan jo sige Mette-Pia uden at sige alt for meget. Der har været lidt internt med deres partier lige siden kommunalvalget, der faldt tidligere i 2025, hvor S mistede borgmesterposten på dramatisk vis til SF’s Sissel Marie, og SF går jo også meget fremad i meningsmålingerne, men stadig ikke i nærheden af Socialdemokratiet. I den seneste måling står S til at få 39 mandater, og SF står til 23 mandater, men stadig som det andet største parti, hvis der var valg i morgen.

SF har også været ude og kritisere beslutningen om at afskaffe store bededag, men altså, hvem har ikke det den dag i dag? De har så sagt, at hvis de kommer i regering, ville de godt kunne tænke sig at genindføre helligdagen, hvor S jo så straks var ude og sige, at det kunne de da også godt se for sig, og de er åbne, så det er ikke noget, der har gjort skade på S, men faktisk hjulpet lidt.

Den store bededag-sag har jo været det største fuck up, den regering har lavet, så at der kommer et andet parti og siger, at de gerne vil have den tilbage, er det jo win win. Socialdemokratiet går ikke selv ud og lufter ideen. Det ville de miste så meget trust ved at gøre, og SF vinder folket, der i forvejen var/er pissesure fra dengang med store bededag.

Men generelt tror jeg, at når der først bliver udskrevet valg, bliver de bedste venner, som de jo historisk også altid har været, så når det starter, går de hånd i hånd og lægger stridsøksen bag sig, men SF har lige været inde og markere sig og sige til S, I skal lige huske, at I ikke skal være alt for meget sammen med Venstre, I skal tilbage til rød blok.

Danser med spærregrænsen

Nu, når jeg sidder og skriver, er der faktisk kommet en helt dugfrisk meningsmåling fra TV 2, som udkom den 20. feb., og det vil også sige, at vi har nye tal for, hvem der er tæt på at falde ud af Folketinget, og hvem der er på vej ind. Jeg har jo snakket meget om, hvem der gerne vil i regering, og hvem der gerne vil være statsminister. Det skal jeg nok også komme tilbage til,

 men der er også partier, som bare prøver at beholde deres sæde i Folketinget, også efter et valg, fordi det er jo også et meget vigtigt emne, hvem der kommer ind, og hvem der ryger ud. Det har stor betydning, også for nogle af de store partier.

Man skal tænke politik og et demokrati på den måde, at det vigtigste, der findes, er samtalen, dialogen og debatten. Det er grundelementerne i en demokratiskverden, for uden det ville der kun være én holdning, og der ville aldrig ske forandring. Så selv hvis man kun kommer ind med 2 procent af stemmerne, er du stadig inde og kan sige dit partis holdninger og være med til at holde nogle af de helt store partier lidt i ørerne med nogle af de mærkesager, som er vigtige for lige netop dig og dit parti. Mange af de små partier har en stor mærkesag over et bredt emne, som næsten altid vil være så ekstrem, at man vil stå i opposition, men man vil på den måde sørge for, at der bliver snakket og tænkt.

Nogle af de partier, som der står for skud i det kommende folketingsvalg, er Alternativet. Lige nu i den nye måling ligger de til at få 1,7 % af stemmerne, hvis der var valg i morgen, som der jo ikke er nok, når spærregrænsen er på 2 %. Deres største bidrag inde på Borgen er klimapolitik. Det er lidt det, man kender dem for, og det går de meget op i, så det ville være en vigtig stemme at miste, hvis de skulle ende under spærregrænsen senere i år, men jeg tror nok, de skal klare den. De har ligget dernede også ved det sidste valg, så jeg tror, de får sneget sig over en gang til.

Et andet parti, jeg ikke er lige så sikker på, er et helt nyt parti, som hedder Borgernes Parti, som der er startet og anført af Lars Boje. Han er lidt en sjov fyr. Lars Boje har tidligere været formand for Nye Borgerlige, som der endte i noget rod, og som den dag i dag ikke er et parti. Han har også været medlem af Liberal Alliance. Han blev smidt ud af Nye Borgerlige den 9. marts 2023, fordi han havde taget fra partiets kasse for at finansiere noget for sig selv. Han har så siden været løsgænger i Folketinget indtil januar 2025, hvor han stifter Borgernes Parti.

Jeg er lidt usikker på, hvad han vil, og i den grad hvad partiet vil, men det må vi jo finde ud af, hvis de kommer ind. De står også til 1,7 % til næste valg.

Skrevet af Asbjørn Dankert Vanderloo

15/02/2026