Hizb ut-Tahrir skal ulovliggøres i Danmark
Hizb ut-Tahrir popper mere og mere op rundt om i Danmark, og det er mere og mere bekymrende. Men lige lidt kontekst til, hvem de her Hizb ut-Tahrir så er. Jo, det er et meget, meget ekstremistisk muslimsk ”parti”, eller det kalder de sig i hvert fald. Men kan man være et parti, hvis man er ulovliggjort i flere lande og har forbindelser til Al Qaeda? Det tror jeg ikke.
Hvad mener Hizb ut-Tahrir?
Jo, det, som de kæmper for, er at forene alle muslimer under et islamisk styre
(kalifat (https://da.wikipedia.org/wiki/Kalifat)), for at fjerne al vestlig indflydelse i den islamiske verden og for at fremme et liv efter den rette islamiske levemåde. Det indebærer, at alle livets anliggender skal styres efter islamiske love, sharia (https://da.wikipedia.org/wiki/Sharia), og livsperspektivet skal bestemmes efter Koranen og Profeten Muhammeds sædvane (sunnah (https://da.wikipedia.org/wiki/Sunnah)), i henhold til hvad der er tilladt og forbudt (halal (https://da.wikipedia.org/wiki/Halal) og haram (https://da.wikipedia.org/wiki/Haram)).
Men det er jo på ingen måde så sukkersødt. Der er jo en grund til, at de er forbudt som organisation i flere lande og også dømt som terrororganisation i vores naboland Sverige. Men hvorfor er de ikke det i Danmark?
Så sent som den 13. aug. kunne man læse, at der havde været folk fra Hizb ut-Tahrir, som havde prøvet at hverve folk fra gymnasier, altså simpelthen prøve at radikalisere helt normale børn til at tilslutte sig dem. Det er simpelthen uacceptabelt, men det er langt fra det eneste ballade, de har lavet. Flere af deres medlemmer er også dømt her i Danmark for at uddele sedler til folk, hvor der stod, at jøder var svigagtige, mordere, og at man til enhver lejlighed skulle dræbe jøder, hvis man kunne komme til det. Tænk, hvis nogen af de gymnasieelever har fået sådan en seddel med hjem i skoletasken. Det er for vanvittigt.
Så hvorfor kan vi ikke bare ringe til politiet og få dem kylet ind, når de uddeler sådan noget, kan man spørge sig selv om. Men det kan vi ikke, fordi det er en accepteret forening lige nu i Danmark, og det skal der helt sikkert gøres noget ved, ligesom vi gjorde med LTF. Det kan godt være, det ikke går væk. Det tror jeg heller ikke selv på, men vi får en grund til at få den væk fra gaden, væk fra børnene.