Hej, mit navn er Asbjørn Dankert van der Loo. Jeg er 16 år gammel og har startet Agenda.dk. Til dagligt går jeg i 10. klasse, og i min fritid cykler jeg og går meget op i politik – faktisk så meget, at jeg er en stolt del af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Med DSU i ryggen har jeg fundet ud af, at det her er noget, jeg virkelig brænder for. Jeg vil arbejde med politik.

Jeg ønsker, at alle mennesker skal høres og have et talerør, så debatten ikke bliver for ensidig – lige meget om du er dansker, indvandrer, millionær, fattig eller bare en 16-årig knægt som mig, fortjener du at blive hørt.

Det er derfor, jeg har startet Agenda.dk så du kan se og læse politik i øjenhøjde, uden hele tiden at skulle forholde dig til breaking news og alt det andet bullshit.

Så hvis du vil have ærlig og lige ud af posen politik og refleksioner, er Agenda lige noget for dig.

Jeg håber, du vil følge med – både her og på de andre medier.

KH

Asbjørn

Om Mig